Kreds 8 under Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde

inviterer til officielle

 

Jule-Rally Lydighedsprøver d. 20. Dec. ´09

                                 

Sted: Svinninge Hallen, 4520 Svinninge

Bedømmer: Frank Kuhfeld

Pris: 200 kr. for første hund, 180 kr. de efterfølgende med samme ejer.

Betaling via netbank: 2520 8128233483 (Nordea)

Tilmelding: Lukket - overtegnet.

 

Deltagergebyret er højere ved denne prøve end ved udendørs prøver, fordi arrangementet indebærer betaling for leje af hallen.

Vær opmærksom på at du på dagen skal aflevere en rally bog for hver enkelt hund du deltager med. I denne skal hundens dkk. registreringsnummer eller rally nummer fremgå.

Vi laver en holdkonkurrence: Hvert hold består af 4 ekvipager, de tre bedste resultater tæller i det samlede resultat, holdene kan dannes på tværs af klasserne og du/I kan blot sende mig en mail med navnet på holdet og dets deltagere.

Hvis din tæve er i løbetid bedes du meddele dette hurtigst muligt af hensyn til planlægningen og allersenest ved indskrivningen. Løbske tæver skal afprøves særskilt sidst på dagen, og må ikke medbringes i hallen, før de øvrige hunde har været til prøve. Banegennemgang gås sammen med den respektive klasse.

Det er ikke tilladt at benytte voks eller harpiks på hundenes poter. I bedes alle være med til at efterlade hallen i pæn stand og samle efterladenskaber op, således at vi forhåbentligt også i fremtiden kan få mulighed for at benytte hallen/arealerne til arrangementer.

Ved spørgsmål kan undertegnede kontaktes pr. mail på gulloev@mail.dk og på dagen på tlf.: 23607083

 

Vi glæder os til et hyggeligt julearrangement sammen.

 

På kredsens vegne

 

Christina Hedal Gulløv

Rally Lydighed:

Læs meget mere på www.rally-lydighed.dk. Her finder du både

regler, forklaringer på

skiltene og baneskitser fra tidligere rallyprøver

 

Klasser:

Begynder

Øvede

Ekspert

Champion (ved mindst 5 stk)

 

Foreløbigt program:

Indskrivning: 09.00-9.30

Banegennemgang

begyndere: 09.30

Første start: 09.45

Fælles frokost : 12.00

Præmieoverrækkelse: 15.00

 

Endeligt program:

Vil kunne hentes på www.kredsotte.dk fra medio december – det vil ikke blive trykt.

 

Husk:

Rally startbog

Vaccinationspapirer

Forsikringspapirer

Fast halsbånd

Evt. bur til hunden

Julestemning

Høm høm poser

 

Præmier:

Der er rosetter til de 3 bedste i hver klasse

Der er bånd til alle som består.

Der er ærespræmie til alle der bliver rally champion på dagen.

 

Sted:

Prøven foregår indendørs i Svinninge Hallen, 4520 Svinninge. Der forefindes parkering foran hallen.

 

Forplejning

Cafeteriet vil være åbent og serverer de almindelige typer af fastfood. Det er muligt at bestille dagens ret via webtilmeldingen: Glaseret skinke med flødekartofler og salat til en pris af 70 kr./portion. Maden betales på dagen i cafeteriet.

 

 

KREDS 8 TAKKER VORES SPONSORER VED DETTE ARRANGEMENT